Stort udvalg inden for lineærteknik

Acton A/S har et bredt udvalg af produkter inden for lineærteknik. Med os som samarbejdspartner får du høj, faglig kompetence og professionel rådgivning, der er målrettet dine behov.

Vores store sortiment i lineærteknik består af aksler, kuglebøsninger, kugleføringsvogne, kugleskinner, rulleføringsvogne, rulleskinner, miniaturevogne, miniatureskinner, kuglespindler, kugleruller, teleskopmoduler, akser kompakt system, multiakser XYZ, lifte, målesystemer, teleskopskinner, kurveskinner og u-skinner.

Lineærføringer har store fordele

Lineærføringer, hvor kugler eller ruller overfører bevægelsen, finder større og større anvendelse inden for industrien. Dette skyldes, at priserne efterhånden er kommet ned på et rimeligt niveau, og at anvendelsen af lineærføringer indebærer en række væsentlige fordele sammenlignet med konventionelle plane føringer.

Nogle af fordelene er:

• Høj grad af nøjagtighed ved positionering
• Mindre drivenhed og lavere energiforbrug
• Største nøjagtighed selv efter langvarig drift
• Forbedring af driftsikkerheden på konstruktions-stadiet

Dag til dag levering

Fra 2017 er Acton A/S blevet lineær center for NTN-SNR Linear Technology. Det betyder, at du som kunde hos os får en mere direkte vej til deres mange produkter inden for lineærteknik, og at du kan få dag til dag levering. NTN-SNR er en af de mest innovative virksomheder og deres produkter i lineærteknik er universelle.

Anerkendte samarbejdspartnere

Ud over NTN-SNR repræsenterer Acton A/S også flere andre førende leverandører af lineærføringer of lineærteknik.

Nadella GmbH:
Fra Nadella GmbH har vi et meget omfattende program, der både indeholder lineære føringer, teleskopskinner, kuglespindler samt hele units. Se vores Nadella kataloger og CAD filer på Nadella produkter i boksen her på siden.

T-Race:
Fra T-Race i Italien tilbyder vi også et stort program i lineærteknik, som tæller lineære føringer og teleskopskinner. De fleste størrelser lineære skinner og vogne lagerføres i Danmark herunder også den meget økonomiske skinne/vogn-kombination i enten forzinket eller rustfri udførelse.

IKO lineærføringer:
Fra Nippon Thompson Co. Ltd. kan vi tilbyde et omfattende program af IKO lineærføringer med næsten friktionsfri bevægelse.

Programmet omfatter såvel skinneføringer som akselføringer. Ved skinneføringer har IKO to grundlæggende konstruktions-koncepter, der sikrer den optimale løsning af enhver opgave. Det er enten stålkugler eller cylindriske stålruller til overførsel af bevægelsen.

Kugletyperne er bedst egnet til opgaver med lette eller moderat kraftige belastninger, hvor god belastningskapacitet og lav friktion er væsentlige krav. Rulletyperne anvendes oftest til maskiner med meget store belastninger, og hvor der stilles krav om en meget stiv konstruktion.

Få hjælp til at vælge det rigtige produkt

Acton A/S er en af Danmarks førende leverandører i åbne transmissioner, og vi har både kontor i København og Aarhus.

Det er altid muligt at kontakte os, hvis du har brug for vejledning til produkter inden for lineærteknik eller andre produktgrupper.

Vi har et stort netværk af leverandører, som hurtigt kan fremskaffe varerne, hvis de ikke er på lager.

We can't find products matching the selection.